Tandretning på Frederiksberg

Behandlinger: Usynlige skinner (Invisalign, ClearCorrect), Inman Aligner og LiteWire.

Varighed: Typisk 3-9 måneder (skinnerne bæres 22 timer i døgnet).

Pris: Fra 12.500 kr. (+ forundersøgelse 2.500 kr.).

Lokation: Frederiksberg (Roarsvej 2).

Tandretning pris

Tandreguleringsbehandling Vejledende Pris
Forundersøgelse inkl. 3D-scanning og foto 2.500 kr.
Tandretning – Overmund Fra 12.500 kr.
Tandretning – Undermund Fra 12.500 kr.
Tandretning – Over- & undermund Fra 22.000 kr.
Reparation af retentionstråd 975 kr.
Ny retentionstråd 3.350 kr.
Frederiksberg tandlæge

Tandretning med bøjle hos tandlæge

Hos tandlægerne bruger vi transparente skinner til kosmetisk tandretning. Aftagelige skinner er efter vores mening den mest diskrete og komfortable måde at rette tænder på. Det er nemt og næsten usynligt, og så er det for de fleste ikke forbundet med nævneværdig smerte.

Vi er certificerede i brugen af både Invisalign og ClearCorrect til tandretning. Invisalign og ClearCorrect er diskrete, aftagelige skinner, som udskiftes hver 7. eller 14. dag og får tænderne til at flytte sig lidt efter lidt.

Tandretning med aftagelige skinner har den fordel, at skinnerne kan tages ud ved spisning eller kortvarigt i forbindelse med et møde eller en anden særlig begivenhed. I modsætning til de traditionelle metalbøjler er skinnerne fra Invisalign og ClearCorrect lavet af et gennemsigtigt plastmateriale, så de næsten ikke ses i munden.

Der er andre metoder til at rette små, kosmetiske skævheder i tænderne – bl.a. Inman Aligner og LiteWire. LiteWire er en fast bøjle, der giver præcis tandretning på få måneder, og Inman Aligner er aftagelig bøjle, som er målrettet trangstillede og skæve fortænder. Vi er specialiseret i de forskellige metoder og har indgående erfaring med kosmetisk tandretning.

Vores anbefaling af metode vil ske med udgangspunkt i en forundersøgelse af tandsættet. Vi tilpasser altid vores behandling til den enkelte, og du vil derfor altid få en behandling målrettet netop dig og dine ønsker.

Før tandretning

Det er ikke alle afvigelser i tændernes placering, som kan rettes med skinner. Derfor foretager vores erfarne og kompetente bøjletandlæger altid en grundig forundersøgelse inden behandlingen. Som altid har vi fokus på, at du skal have en god oplevelse, når du kommer på vores klinik på Frederiksberg, og det er en prioritet for os, at du føler dig tryg og godt tilpas.

Vi laver en scanning af tænderne, som tandlægen benytter til at udarbejde en behandlingsplan og fremstille en 3D-film, som visualiserer, hvordan tænderne vil rette sig i munden. På denne måde kan du få et godt overblik over processen og resultatet og vurdere, om det lever op til dit ønske for tandretning.

Når denne behandlingsplan er gennemgået og godkendt af dig, fremstilles skinnerne. Antallet af skinner vil variere, alt efter hvor meget tænderne skal rettes – ofte omkring 12-18 skinner.

Under behandling

Tandretningen påbegyndes ved udlevering af skinnerne efter ca. 2 uger. Under denne konsultation vil vi instruere dig grundigt i brugen af dine skinner, så du får de bedste forudsætninger for et tilfredsstillende resultat.

Skinnerne skal benyttes 22 timer i døgnet og tages kun ud, når du spiser eller ved få andre vigtige begivenheder. De er gennemsigtige, så du ikke bliver unødigt generet af dem under behandlingen.

Behandlingsforløbet varer typisk fra 3 måneder til 9 måneder alt efter udgangspunkt og ønsket resultat.

Efter tandretning

Behandlingen afsluttes med en lille metaltråd (retentionstråd), der sættes bag på fortænderne og holder dem i deres nye position. Denne tråd skal blive siddende permanent. Placeringen bag på tænderne gør det til en diskret løsning, som du og andre ikke vil lægge mærke til.

For at sikre det flotte resultat skal du sove med en natskinne (retentionsskinne), som er endnu en beskyttelse af tænderne i den nye position.

Hos tandlægerne anbefaler vi, at du fortsætter retention (fastholdelse) af tænderne for livslang vedligeholdelse af det smukke nye smil.

Oplever du udfordringer efter behandlingen, smerter eller lignende, er du altid velkommen til at kontakte os for at få en opfølgende konsultation. Det er vigtigt for os, at du er tilfreds med resultatet, og vi følger derfor alle behandlinger helt til dørs.

tandlæge på Frederiksberg
tandlæge på Frederiksberg

Ofte stillede spørgsmål

Prisen på tandretning hos Hos Tandlægerne afhænger af, om der er tale om en kosmetisk korrektion af få tænder eller et mere omfattende forløb. En kosmetisk tandretning med ClearCorrect-skinner starter typisk fra ca. 10.000 kr., mens mere komplekse forløb ligger højere. Vi tilbyder en indledende konsultation med 3D-scan, hvor vi vurderer dit tandsæt og giver et præcist prisoverslag.

En typisk tandretning varer 6–18 måneder afhængigt af, hvor meget tænderne skal flyttes. Lettere kosmetiske korrektioner; fx et par skæve fortænder, kan klares på 4–6 måneder. Mere komplekse korrektioner kan tage op til 2 år. Efter behandlingen anbefales brug af en retainer (natskinnne), der fasteholder tænderne i deres nye position på lang sigt.

Tandretning for voksne er ikke dækket af det offentlige sygesikringstilskud. Er du medlem af Sygeforsikring 'danmark', kan du søge tilskud til ortodontiske ydelser, typisk 50 % op til et loft. Har du en privat sundhedsforsikring, bør du tjekke, om tandretning er en del af dækningen. Vi hjælper dig med at afklare tilskudsmulighederne, inden du beslutter dig.

En fast bøjle er limet permanent på tænderne under behandlingen og giver præcis kontrol over behandlingen, dette kan være særlig velegnet til komplekse korrektioner. Usynlige skinner som ClearCorrect er aftagelige, næsten usynlige og lettere at holde tandhygiejnen med. De er velegnet til lette og moderate korrektioner. Vi anbefaler den metode, der giver det bedste resultat i din situation.

Ja, tandretning er fuldt muligt for voksne, og efterspørgslen er stigende. Tænder kan flyttes i alle aldre, så længe tanden og knoglen er sund. Voksne har typisk tættere knogle end unge, men moderne teknikker kompenserer fint for dette. Hos Hos Tandlægerne behandler vi regelmæssigt voksne patienter, der ønsker et smukkere smil eller bedre bidfunktion.

LiteWire er et fast, næsten usynligt bøjlesystem med keramiske brackets og tynde tråde; godt til kosmetiske korrektioner af fortænderne. ClearCorrect er aftagelige, gennemsigtige skinner fra Straumann-gruppen, der behandler let til moderat komplekse tilfælde. Invisalign er et lignende skinnesystem, men typisk dyrere. Hos Hos Tandlægerne bruger vi primært ClearCorrect og LiteWire og anbefaler det system, der giver det bedste resultat for netop dig.