Paradentose Frederiksberg

Du kan have paradentose næsten uden at kunne mærke det, og tilstanden vil kunne forværres markant, hvis ikke den behandles. Det er derfor væsentligt at sætte ind med behandling med det samme for at bevare dine tænder og forhindre yderligere skade. Hos tandlægerne tilbyder vi behandling af paradentose, som kan bringe din mund i balance igen.

Hvad er paradentose?

Paradentose (parodontitis) kommer af ubehandlet tandkødsbetændelse og er en betændelsestilstand i tændernes omgivende støttevæv. Denne tilstand opstår typisk, når tandkødsbetændelse (gingivitis) ikke behandles i tide, hvilket fører til, at tandkødet trækker sig tilbage og skaber dybe lommer omkring tænderne. Disse lommer bliver hurtigt fyldt med bakterier og plak, som yderligere kan skade knoglen og de væv, der støtter tænderne.

Tandimplantat

Paradentosebehandling

Skal du behandles for paradentose, starter vi med at lave en grundig undersøgelse og opmåling af tandkødslommerne. Behandlingen foretages over flere besøg og består af en udrensning af tandkødslommerne samt rensning og afglatning af tændernes rodoverflader (tandrodsrensninger). Herved får bakterierne sværere ved at sætte sig fast og forværre problemet.

Det er en tidskrævende behandling, og for at sikre dig en smertefri og behagelig oplevelse kan det være nødvendigt at give en lokalbedøvelse.

Pris: fra 505 kr.

Har du spørgsmål, eller ønsker du at bestille tid til en behandling, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 38 87 47 45. Du kan også booke en tid online.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Årsager til paradentose

Paradentose skyldes primært dårlig mundhygiejne, som fører til ophobning af plak og tandsten. Andre faktorer, der kan øge risikoen for paradentose, inkluderer:

  • Rygning
  • Diabetes
  • Genetiske faktorer
  • Hormonelle ændringer (f.eks. graviditet eller overgangsalder)
  • Visse medicineringer, der reducerer spytproduktionen
  • Stress, som kan svække immunsystemet

Symptomer

Paradentose kan som nævnt udvikle sig uden markante symptomer i de tidlige stadier, men der er alligevel nogle tegn, du kan være opmærksom på. Typisk kan du opleve vedvarende dårlig ånde, tandkødsbetændelse med rødt og hævet tandkød, som bløder ved tandbørstning eller tandtråd. I mere fremskredne stadier vil du kunne bemærke, at dine tænder syner længere på grund af tilbagetrukket tandkød, og dine tænder kan begynde at føles løse eller flytte sig. 

Ømhed ved tygning og synligt pus mellem tænder og tandkød er også tegn på, at paradentosen er blevet alvorlig og kræver øjeblikkelig behandling. Hvis du oplever nogen af disse symptomer, er det vigtigt at søge tandlægehjælp hurtigst muligt for at forebygge yderligere skader.

Sygdommens udvikling

Ubehandlet tandkødsbetændelse får tandkødet til at løsne sig fra tændernes overflade, så der dannes en tandkødslomme, og knoglen ved tandkødsranden mistes. Det giver bakterier og tandsten gode betingelser for at trænge endnu dybere ned under tandkødet og langs tandroden med det resultat, at betændelsen forværres. I sidste ende kan en fremskreden paradentose medføre, at tænderne bliver løse og flytter sig i tandrækken – i værste fald kan du miste tænderne.

Paradentoseoperation

Hvis dine tandkødslommer er meget dybe, kan det som en del af din behandling af paradentose være nødvendigt med en paradentoseoperation, som egentlig er en tandkødsoperation. Under en operation åbner vi tandkødet omkring de berørte tænder for at kunne rense helt ned til roden. Dette gør det desuden muligt at fjerne plak og tandsten, som ellers ville være svære at nå med almindelig tandpleje. Efter rensningen glatter vi rodens overflade og syr tandkødet tilbage på plads, så det kan hele.

Prisen på en paradentoseoperation afhænger af omfanget af behandlingen. Vi anbefaler derfor, at du kontakter os for en konsultation, hvor vi kan give dig en præcis vurdering og pris.