Opbygning af tand i plast

Har du brug for at få repareret en beskadiget tand? Så kan en plastopbygning være løsningen for dig. Der kan være forskellige årsager til at vælge en plastopbygning; det kan være et brud, slid, som forberedelse til en krone eller i forbindelse med udskiftning af en gammel plombe eller sølvfyldning. 

Mere om plastopbygning af tand

Plastopbygning er en behandling til at genopbygge en beskadiget tand og kan udføres på både de forreste og bagerste tænder. Under denne procedure anvendes en plastfyldning til at rekonstruere formen, størrelsen og strukturen af den berørte tand.

Processen involverer først en overfladeætsning af den resterende del af tanden og en forbehandling med bindingsmateriale. Efter at have forberedt tanden, påføres plastmaterialet i lag og formes omhyggeligt efter tandens struktur. Herefter udsættes plasten for en speciel UV-lampe, som hærder materialet. 

Hvilke typer plastopbygninger findes der?

Plastopbygninger af tænder er en udbredt behandlingsmetode inden for tandlægefaget, da de kan anvendes til at reparere forskellige typer af tandskader og genopretter både funktion og udseende af tænderne. Blandt de mest almindelige former for plastopbygninger kan vi nævne: 

  • Rekonstruktion af en fortands form for at erstatte den tabte del
  • Tilpasning af en kindtands form for at erstatte det tabte stykke
  • Reparation af tandens indre struktur efter en rodbehandling
  • Supplering af opbygningen efter rodbehandling med en glasfiberstift
  • Erstatning af en manglende tand mellem to eksisterende tænder, hvor den fastgøres til disse nabotænder

Hvor længe holder plast på tænder?

Som udgangspunkt kan en plastfyldning holde i mange år, men her er det vigtigt at påpege, at det afhænger meget af dig som patient. Uden for klinikken er det dit eget ansvar at sørge for at holde dine tænder rene – jo dårligere du er til at opretholde en sund mundhygiejne, desto dårligere holder plasten på eller i tænderne. 

Derfor vil vi også altid sørge for at forventningsafstemme med dig inden behandlingen, så du ved, hvad du kan forvente med en plastopbygning eller -fyldning. Her vil vi komme ind på, at der er forskellige faktorer, der kan påvirke holdbarheden, som bl.a. tilstanden af den resterende del af tandens krone, eventuel cariesaktivitet, din mundhygiejne, belastningsforhold og størrelsen af fyldningen.

Hos tandlægerne på Frederiksberg tilbyder vi forskellige behandlingsformer med plast på tænder

Der kan være flere årsager til, at du har behov for en plastopbygning, og hos tandlægerne på Frederiksberg kan vi tilbyde forskellige behandlingsformer med plastik. Har du fx knækket en tand, er det en god idé at søge behandling hurtigst muligt, så vi kan hjælpe dig med at genskabe dit smil og tandens funktion. 

For nogle er tandlægebesøg forbundet med bekymringer, og det gør vi naturligvis alt for at imødekomme, så du kan føle dig tryg under hele forløbet. Vi besvarer gerne alle dine spørgsmål, adresserer din frygt og nervøsitet og sikrer, at du forstår de tilgængelige muligheder i forbindelse med en knækket tand.

Når du overvejer en plastopbygning – eller for sig vidt enhver anden form for tandbehandling – er det vigtigt at starte med en grundig forundersøgelse. Under denne forundersøgelse vil vi vurdere tilstanden af dine tænder og identificere, hvilke behov der er for behandling. Har du behov for opbygning af en tand i plast eller overvejer du at få plastfacader på dine tænder, er du derfor velkommen til at booke en forundersøgelse hos os ved at kontakte os på telefon 38 87 47 45 og aftale en tid. Så sørger vi for, at du får den rette behandling, der passer til dine individuelle behov.