Tandlæge Frederiksberg / Gode råd / Fjerne tandsten
Tandsten dannes af forkalkede bakterier, en kombination af overdreven bakterievækst og kalk fra vores spyt. Selvom bakterier i munden har en beskyttende rolle og hjælper med fordøjelsen af mad, er det vigtigt at holde visse bakteriers antal nede, da problemet med tandsten opstår, når tænderne ikke renses tilstrækkeligt og bakterieophobningen bliver for markant.
Ophobningen af bakterier i munden sker hver gang du spiser, og uden regelmæssig fjernelse af disse får tandsten optimale betingelser for vækst. Bedre mundhygiejne betyder altså mindre tandsten, og derfor er omhyggelig tandpleje afgørende for at forhindre ophobning af tandsten. Sørg derfor for at børste tænder grundigt mindst to gange om dagen, gerne i to minutter, og bruge tandtråd. Ved du, at du lider meget af tandsten, kan du overveje at bruge tandpasta mod tandsten, der har et højt indhold af slibemiddel, så du ved, at du gør dit for at forhindre tandstensdannelse.
Når du har læst ovenstående omkring tandsten, kan det være nærliggende at stille spørgsmålet, om man selv kan fjerne tandsten. Svaret er som udgangspunkt nej. Du kan gøre flere ting selv for at undgå ophobning af plak og dermed reducere risikoen for tandsten. Dette inkluderer regelmæssig tandbørstning, brug af tandtråd og mundskyl. Men hvis tandsten allerede har dannet sig, kan det ikke fjernes effektivt derhjemme.
Her skal du en tur i stolen hos din tandlæge, hvor du gennem en tandrensning vil få fjernet alle tandsten. Vi anbefaler dig – som altid – at planlægge regelmæssige tandlægebesøg for at sikre de bedste betingelser for at opretholde en sund mundhygiejne.
Hos Tandlægerne er en tandlæge på Frederiksberg. Vores erfarne personale tilbyder en bred række behandlinger med fokus på dine tænders sundhed og udseende.
© 2025 Hos tandlægerne – Designet af Aveo web&marketing