Vi er en hyggelig klinik beliggende centralt på Frederiksberg tæt på metro og byliv.
Vores team består af 5 klinikassistenter, 3 tandplejere og 3 tandlæger, som alle prioriterer et godt arbejdsmiljø med faglig sparring som en naturlig del af hverdagen.
En af vores erfarne tandplejere har søgt andre udfordringer i hospitalsregi og derfor søger vi en ny kollega, som har lyst til at blive en del af vores dygtige team.
Stillingen er lige nu 30 timer pr uge med en ugentlig fridag, men kan tilpasses efter ønske.
Vi kan tilbyde en hverdag med engagerede, ambitiøse og empatiske kollegaer, som brænder for deres fag, for deres patienter – og for hinanden.
Det gode arbejdsliv med høj faglighed blandet med humor og smil vægter højt på vores klinik.
Alle undersøgelser varetages selvstændigt af vores tandplejere.
Vi afsætter god tid til undersøgelse af alle nye patienter, status undersøgelser og PA-behandlinger, så der er tid til både kommunikation og behandling.
Klinikken har særligt fokus på slid og balance i biddet, så derfor vil slidregistrering og planlægning af store bidhævningscases blive en væsentlig del af din hverdag.
For at du kan gøre dit arbejde så godt som muligt og have fokus på patienten, vil du have KA-assistance til registrering, behandling, opdækning og afrydning. Derudover vil du få lupbriller stillet til rådighed af klinikken, så alt bliver registreret.
Vi søger en person med solid erfaring indenfor alle aspekter af tandplejerfaget.
Du skal have styr på fagligheden, så både undersøgelser, diagnostisk og de mere udfordrende PA-behandlinger kan foretages struktureret med fokus på kvalitet og grundighed.
Du skal være i stand til at arbejde selvstændigt med dine egne patienter, men samtidig have lyst til tværfagligt samarbejde med dine kolleger.
Er du interesseret i at blive en del af vores team, så send din ansøgning sammen med et CV til tandlæge Stine Vorm på mail: sv@hostand.dk.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige og indkalder løbende til samtale.
Vi glæder os til at høre fra dig.
© 2023 Hos tandlægerne – Designet af Aveo web&marketing